Som i nok kan regne ud har jeg fået værtsfamilie!
I fredags (22 marts) gik jeg ind på Aspect's hjemmeside, og min ansøgningsprofil var væk?! Det satte selvfølgelig en HELT masse tanker i gang. Faktisk så mange at jeg ikke kunne sove natten til lørdag.. Well, jeg var jo overhovedet ikke klar over, hvornår de ville ringe, så ligesiden fredag har jeg været klistret til min mobil!
Mandag loggede jeg så på den profil, som man får tildelt som udvekslingsstudent hos Aspect.
Inde på profilen er det nogle forskellige sider man kan trykke ind på, bl.a. "My placement info"
Pludselig dukkede der en helt masse informationer op om familien. Jeg sad og kiggede på det et minuts tid, og pludselig blev jeg ramt af virkeligheden! Jeg blev ramt af en gigantisk lykke! Tror aldrig i mit liv jeg har været mere lykkelig. Vil sige at jeg nærmest fløj op af trappen derhjemme - er ikke sikker på jeg nogensinde er kommet så hurtigt op af trappen - løb rundt i huset for at finde mine forældre, som lå og sov, fik dem vækket. Det første ½ minut jeg snakkede, fattede de vist ikke rigtig noget, fordi jeg var så overvældet af glæde. Derefter snakkede vi lidt om det, og flippede jeg lidt mere ud over det. Tror jeg gjorde min søskende en lige smule bange.. Upps..
Well, efter det ventede jeg bare på et opkald fra Explorius om at det faktisk var rigtigt. Det skete i dag.
Jeg var i føtex med min mor og søskende, jeg havde givet min pung og mobil til min søster, fordi jeg skulle hente nogle ting. Da jeg fik det tilbage, kiggede jeg på min mobil og nogen havde ringet! Jeg lyttede telefonsvareren, og fandt ud af det var Gitte fra Explorius der gerne ville snakke med mig, så jeg ringede tilbage. Vi snakkede, og jeg fik at vide nogle få ting om familien, og derefter begyndte jeg bare at ryste og var ved at tude, selvom jeg faktisk godt vidste det. Jeg hoppede og dansede rundt, og folk gloede helt åndsvagt på mig.. Men hva' fanden? JEG HAR FÅET VÆRTSFAMILIE!
Jeg skal bo i St. Michael, Albertville, Minnesota. Det skal lige siges at Albertville IKKE er der, dér har været holdt vinter OL. Det var i Frankrig!
Jeg skal bo hos en familie, der eftersigende ejer en farm, og familien består af Marie (hostmom), David (hostdad), Allison (hostsister) og Andrew (hostbrother). Andrew er dog ikke hjemmeboende, men er udsendt som soldat for US navy i Australien.
Jeg skal gå på ST. Michael - Albertville Senior High School.
Værtsfamilien virker som en perfekt familie til mig! Rigtig mange af deres interesser, er også ting jeg interessere mig for, så det jo bare fantastisk!
Vil bare sige til dem som ikke har fået familie, at de skal glæde sig SÅ meget! Det er sådan en fantastisk følelse og lettelse!!
Ca. omkring den sorte ting, er der jeg skal bo. |
TILLYKKE! Så misundelig, men stadig super glad på dine vegne!:D
SvarSletTAK! Jeg er så lykkelig! Håber du snart får familie! :-D
SvarSletTILLYKKE!Hvor gamle er dine Værtssøskende? :)
SvarSletTak! Min ikke hjemmeboende værtsbror er 25 og min værtsøster er 16 og fylder 17 et par dage efter jeg ankommer. (-:
SvarSlet