Mit liv: Det bliver hårdt..!

I går var en hård dag. I går var en mærkelig dag.
Jeg var i biografen med min ældste lillesøster i torsdags, og i går var jeg i biografen med min mindste lillesøster. De skriger begge 2 efter min opmærksomhed. De skriger så meget efter min opmærksomhed at de kan komme op og skændes over at jeg giver den ene et kram og ikke den anden. How weird is that??
Den ældste af min lillesøstre har hele vejen i gennem godt været klar over, hvad det hele handlede om, hvor i mod, min mindste ikke rigtig har forstået det.
Min mindste lillesøster havde som sagt ikke rigtig forstået hvad alt det med mit udvekslingsophold gik ud på, lige indtil i går. Hun kom ind på mit værelse, og brød sammen, og sagde stor tudende: "Er det et helt år du skal være væk?" og kiggede derefter rigtig bebrejdende på mig.
Mig: "Ja, det er et helt år. Jeg kommer først hjem til næste sommer."
Min søster "Er du så ikke hjemme på min fødselsdag?"
Mig: "Jo, jeg når lige at komme hjem til din fødselsdag!"
Min søster: "DU MÅ IKKE REJSE!!!"
Derefter begyndte hun at græde endnu mere. Hun sad på skødet af mig, mens jeg krammede hende. Hun græd. Det var virkelig hårdt at se hende sådan, og jeg måtte selv kæmpe for ikke at bryde sammen.
Vi sad og snakkede frem og tilbage en lille times tid, og kom til sidst frem til at jeg skulle sove sammen med hende de næste par dage.
Jeg nyder mine sidste dage med min søskende, og gør hvad jeg kan, for at få dem til at glemme at USA er lige om hjørnet, da det ville være trist hvis det hele handlede om det, da jeg ser hvor hårdt det påvirker dem.

Lige nu sidder jeg og tænker på lufthavnen. Hvad fanden gør jeg i lufthavnen. Lufthavnen bliver rent kaos for mig, hvis mine søskende ikke kan give slip. Hvis de bryder sammen og græder. Hvis de begynder på det, gør jeg nok også. Håber, håber, håber at der er nogle fantastiske mennesker (hvilket der med garanti er), som kan få mit humør på højt plan igen!