Less than 24 hours!

Lige nu sidder jeg på mit værelse. Min kuffert er pakket, min værelse er ryddet op, min noder er ryddet op. (Big thing btw).
Mine tanker er 1700 forskellige steder på én gang. Om under 24 timer, sidder jeg i flyet på vej til mit livs største oplevelse.
Som beskrevet i et af mine tidligere indlæg, tackler mine to små søskende ikke min USA tur særlig godt.
Jeg prøver hele tiden at tænke på noget, jeg kan sige til dem, så kan gøre dem glade. Problemet er bare, at det eneste der vil gøre dem glade, er hvis jeg siger til dem, at jeg bliver hjemme.
De kigger meget bebrejdende på mig. Min ældste lillesøster spurgte mig, sågar om jeg rejste fordi jeg ikke kunne lide dem. Selvfølgelig kan jeg lide dem. Jeg elsker dem af hele mit hjerte, men lige nu, har jeg bare brug for at komme væk. Komme ud at opleve, se hvor langt jeg kan gå, før jeg sætter grænser, og ikke mindst for at finde mig selv.
Jeg snakkede med min far i dag. Han sagde til mig at det er vigtigt, at jeg er egoistisk, når vi står i lufthavnen i morgen. Det nytter intet, og jeg kommer heller ingen vegne, hvis jeg får dårlig samvittighed. Hvad der sker efter jeg er gået op at trappen i lufthavnen, klarer mine forældre. Også selvom det bliver kaos.

Ja, men udover at lufthavnen bliver meget trist og hård i morgen, så glæder jeg mig sindsygt meget! Sommerfuglene i maven var på besøg i morges, men er nu forsvundet igen. Kan med garanti sige at de er der i morgen, når jeg står op! Glæder mig mere end jeg nogensinde har glædet mig til noget i hele mit liv! Kunne skrige, råbe, hoppe, danse, ja, jeg kunne 500 ting på én gang i dette øjeblik! Gid man kunne være så lykkelig hele ens liv!

Nu er jeg egentlig klar til at gå i seng.. Også selvom jeg højst sandsynlig ikke sover de næste par timer!

Glad lille julegris!