tirsdag den 27. august 2013

Ankomst til Minnesota!

Hello everybody!

Lørdag morgen pakkede jeg mine ting på hotellet, og tog ind til lufthavnen sammen med nogle andre elever. Jeg skulle dog kun flyve sammen med 3 af dem. 2 nordmænd og en svensker.
Da jeg ankom til Minneapolis Lufthavn, stod min værtsmor og værtsøster og ventede på mig. De er virkelig søde!
Efter vi havde fundet min baggage kørte vi hjem.

Tror ikke rigtig, at det var gået op for mig, hvad fanden jeg egentlig havde gang i, for ud af det blå, blev jeg pludselig EKSTREMT nedtrykt, og havde lyst til at tude hver anden minut.. Jeg skrev til min far, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne gøre det her, og at vi blev nød til at snakke, når han engang var stået op. Du ved, når der er 7 timers tidsforskel og du skriver klokken 20:00 om aftenen, ligger alle mennesker og sover..
Da jeg vågnede næste morgen (ret tidligt) kl. 6:00, skrev jeg til min mor, at jeg virkelig savnede hende for det gjorde jeg. 5 min senere snakkede jeg i telefon med min far.
Jeg tudede som om hele min verden var brudt sammen. Det var virkelig hårdt for mig.. Men både min mor og min far fik snakket mig ned, og overbevist mig om, at jeg nok bare havde fået et chok.
Da jeg havde snakket med dem, faldt jeg i søvn igen. Da jeg så vågnede gik jeg ned i køkkenet og snakkede mine værtsforældre om det hele, fordi jeg helst vil undgå hemmeligheder osv. De fortalte så, at det var en meget normal reaktion, som de havde set flere gange hos nogle af de andre udvekslingsstudenter, men at jeg bare hele tiden skulle huske på, at jeg altid kunne snakke med dem hvis der var noget, huske at der ikke var nogle dumme spørgsmål overhovedet! Også sagde de, at så snart jeg starter i skole flyver tiden af sted, for så får man en masse venner.

Da vi alle havde spist morgenmad, tog min værtsøster og jeg ind til det store Albertville Mall.. Det er CRAZY stort, også gik vi rundt og shoppede der og snakkede. Vi var også i Kohls. haha! Betal aldrig fuld pris i Kohls! Fordi de ting du kan lide, kommer altid på udsalg!
Efter som her lige pt. er 40 grader varmt og luftfugtigheden er på 70%, besluttede vi os for at købe is.
Vi kørte til det sted, hver min værtsøsters kæreste arbejder, det er mere end fastfood restaurant, men du kan også få is.
Jeg fik også mødt min værtsøsters kæreste. Han er virkelig flink!
Da vi havde spist is kørte vi hjem.

Senere på dagen ringede min værtsmor til nogen hun kender som også hoster en udvekslingsstudent, som skal gå på sammen skole mig, for at hører om de kom det uvekslingsstudentmødet på skolen på onsdag. Efter lidt snak frem og tilbage i telefonen endte det op med, at de lige pludselig kom over for at sige hej med det samme.
De var virkelig sjove mennesker! Og udvekslingstudenten som de hoster fra Spanien var også rigtig sød, lidt genert, men altså Det forstår jeg egentlig godt.. haha!

Da de tog hjem chillede vi, og spiste aftensmad og så football. Minnesota Vikings spillede!

Håber alle hjemme i lille Danmark har det godt. Jeg har det i hvert fald meget bedre end da jeg kom!
See you!
Alli (min værtsøster) og jeg.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar